Smartlog v3 » mit liv nu » Washington
Opret egen blog | Næste blog »

mit liv nu

- believe it or not!

Washington

19. Feb 2007 01:44, Te

I går ankom jeg til Washington D.C. efter ni timer i en flyvemaskine med alt for lidt plads, kedelig mad og tørt indeklima. I Dulles Lufthavn ventede kæresten og min ven Eric. Det var dejligt at se kæresten igen og godt at se Eric.

Eric kørte os til vores hotel, hvor vi fik vores værelse. Vi har dog skiftet værelse i dag, da det første vi fik havde en håndvask der lækkede og en bruser som ikke var så god.

Efter vi var blevet installeret på værelset hentede Eric os og vi gik ud og spiste aftensmad. Derefter kørte vi en tur og så Washington-by-night. Umiddelbart virker byen fredelig og ikke så stor som jeg havde troet. Men måske det er pga. søndagsstilhed. I morgen er det Presidents Day - en fridag - jeg er spændt på hvordan byen er på tirsdag, når det bliver hverdag igen.

I dag startede vi med at spise brunch med Eric og hans kæreste og derefter tog vi til Tyson Mall. Et kæmpe indkøbscenter - vi kunne have gået rundt der i en uge og stadig ikke have set alle butikkerne tror jeg. På trods af de mange butikker købte vi ikke meget - T-shirts til børnene og en creme til mig. På vejen hjem kørte vi forbi nogle meget lækre, kæmpestore huse i "det fine kvarter" i staten Virginia. Eric fortalte, at bl.a. nogle fra præsidentfamilien Kennedy bor i området.

Nu er kl. tyve minutter i otte om aftenen og på grund af jetlag, har jeg stor lyst til at gå i seng og sove, men kæresten siger nej! Jeg vil prøve at holde mig vågen et par timer endnu - men så er det også sengetid for mig.

Tags

Arkiv