Smartlog v3 » mit liv nu » Samvittighed og børn
Opret egen blog | Næste blog »

mit liv nu

- believe it or not!

Samvittighed og børn

17. Mar 2007 11:01, Te

Denne weekend er en weekend uden børn. Sønnen er hos sin far og kærestens børn er hos deres mor. Og som altid savner jeg min søn, når han ikke er hos mig. Men jeg ved også, at han er ligeså glad for at være hos sin far som for at være hos mig og at han har det ligeså godt hos sin far.

Kæresten og jeg har i hele denne her uge gået og glædet os til weekenden. Til at slappe af. Til at sove længe. Til at kunne gøre hvad vi vil når vi vil det. Ja, vi har ganske enkelt glædet os til en børnefri weekend.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at have dårlig samvittighed over, at jeg glæder mig - og måske også trænger - til en weekend alene med min kæreste. Vi har jo hveranden weekend (og uge) alene, men af en eller anden grund synes jeg, at jeg har set mere frem til denne weekend. Haft mere brug for kun at være os to.

Men med den følelse kommer også følelsen af dårlig samvittighed. For som udgangspunkt burde jeg så ikke ville være sammen med min søn hele tiden? Burde jeg ikke have dårlig samvittighed over, at jeg nogengange faktisk føler mig priviligeret over, at jeg har et liv som er så opdelt. En uge med min søn og en uge uden min søn, hvor jeg kan gøre hvad jeg vil.

Er jeg egoistisk, at jeg faktisk ser frem til aleneugerne? Er jeg en dårligere mor end de mødre der lever sammen med deres børns far? Som har deres børn hele tiden. Hver dag. Fordi jeg sætter pris på min uge uden min søn. Savnet til ham er der jo hele tiden, men med årene er jeg netop blevet bedre til at udnytte (og nyde) tiden alene, for jeg ved jo, at han har det godt og er tryg hvor han er.

Den dårlige samvittighed er der hele tiden - nogen gange i baggrunden, andre gange i forgrunden. Den hænger uløseligt sammen med at være mor.

Men jeg vælger at tro - og håbe - at de uger jeg er alene, kan gøre mig til en bedre mor. Kan give mig mere overskud og tid, når jeg er sammen med min søn. Og med det også mere glæde.

God weekend til alle - med og uden børn - og ... nyd den nu!

Kommentarer

  1. Frederikke
    17. Mar 2007 12:26
    1

    I dag er det lørdag. Jeg har været hjemme hos mine forældre og aflevere Gustav. Ingen særlig anledning, bortset fra at jeg har nogen lektier at lave og fordi Ulrik og jeg har planlagt en alene hjemme aften.

    Jeg havde det faktisk også lidt underligt, da vi tog afsted - men i det store hele så tænker jeg, at så længe Gustav har det godt hos mine forældre, så er der jo intet forkert i, at han indimellem bliver afleveret og vi kan lade op.

    Jeg kender alt til samvittigheden, - også den dårlige.

    Hyg jer.

  2. Anonym
    24. Jun 2012 16:44
    2

    Hej Du!

    Alle mennesker er skabt til at kende forskel på det gode for det forkerte. Til det har vi fået vores samvittighed. Hvis du har meget dårlig samvittighed, så skyldes det nok, at du har gjort noget forkert.
    Det kan være, at du har dårlig samvittighed, fordi du har gjort livet meget besværligt og usikkert for din søn, som skal rejse mellem far og mor, tilpasse sig her og der og vokse op med en viden om at kærlighed er noget der ikke holder. Han får jo selvfølgelig selv svært ved at binde sig til sin kæreste, og får måske aldrig en kone som han vil love sig selv til. Mon ikke han som så mange andre får børn, men børn uden et ægteskab eller faste rammer har jo aldrig været et barns valg, men forældrenes.

    Hvis du har dårlig samvittighed, så er det nok fordi, at du tænker på hvad er bedst for dig selv, og dernæst på din søn.

    Prøv at finde ud af, hvordan du kan gøre det godt igen for dit barn, du har jo på nogen måde fejlet som forælder, og det er synd for dit barn, det fortæller din samvittighed dig også.

    For at komme videre, så skal du tilgive dig selv. Jeg har sat det op lidt sort på hvidt ovenover. Det har jeg gjort, for at du kan erkende, at det var forkert at skilles fra drenges far, og det er ikke noget din søn har bedt om. Det er svært for ham at vælge mellem jer to konstant. Men når det er sagt, så lad ikke det påvirke dit fremtidige liv. Tilgiv dig selv, og lad være med at holde fast ved den dårlige samvittighed. Den bringer dig intet godt, andet en klarsyn over tidligere handlinger.
    Ingen er fanget af fortiden, man har altid mulighed for at ændre fremtiden. Elsk dit barn, elsk din mand, elsk din kæreste, elsk dit liv, og støt din søn således, at han ikke laver samme fejl som dig, og pludselig får et barn, som vokser op i en splittet familie.

    Nå, det var lige 5 minutter jeg ville bruge på en gammelt indlæg :)

    Nyd dagen og find meningen med livet!

Tags

Arkiv